Makulering – nemt og sikkert
Meldgaard er godkendt til at behandle og destruere fortrolige papirer. Vi kan derfor hjælpe dig med, at du får foretaget korrekt og sikker destruering af dine persondata, så din virksomheds personfølsomme data bliver slettet korrekt.
Med en aftale om afhentning af dit fortroligt affald med os, kan du dokumentere, at dine papirer bliver destrueret korrekt.
Central makulering
Du kan også leje en beholder til fortroligt papir. Den opstillede, aflåste beholder ombyttes, og indholdet makuleres på en af vores miljøcentre.
Alternativt kan du som erhvervsdrivende aflevere det fortrolige papir på miljøcentret i Aabenraa.
Dette foregår i et aflåst rum, som kun enkelte medarbejdere har adgang til. Papiret tømmes op på et lukket transportbånd og føres direkte ned i makuleringsmaskinen. I maskinen omdannes papiret til granulat, som derefter kan genbruges.
Vores procedure følger reglerne i henhold til gældende lovgivning, hvor granulat skæres ned til en minimumstørrelse, der gør at materialet ikke kan genskabes.
Mobil makulering
Mobil makulering betyder at beholderen med fortroligt papir føres ud til makuleringsbilen, hvor den tippes direkte ind i makuleringsmaskinen. Når papiret forlader din matrikel, er det allerede neddelt i helt små stykker.
Vores makuleringsprocedurer er din garanti for, at dine fortrolige dokumenter ikke falder i de forkerte hænder. Al makuleret papir indgår i produktionen af nyt papir.
Vi kan skræddersy en løsning til dig
• Fast ugentlig eller månedlig tømning af beholder (beholderen er mærket med ”fortroligt” og er aflåst og med sliske til papir).
• Engangsafhentning ved oprydning – ring tlf. 70 20 72 66 eller mail erhvervsaffald@meldgaard.com for at høre, hvornår vi er i dit område, og du vil få den bedst mulige pris.
• Du kan selv aflevere dit fortrolige materiale på vores miljøcenter, Bladknæk 19, i Aabenraa – der er åbent mandag-torsdag fra kl. 7.00-16.00 og fredag kl. 7.00-15.30.
Du kan læse mere om den nye databeskyttelsesforordning her: https://www.dbreform.dk/
…et tip fra vores jurist skal lyde: ”mærk efter og spørg dig selv; har jeg reelt brug for disse oplysninger
for at udføre mit arbejde”? Hvis ikke dette er tilfældet, bør de destrueres…